Kære mikroer, minier og juniorer i Hjalte Gruppe
I er hermed inviteret med på efterårets udflugt til Oplevelsescenter Nyvang.
Nyvang er stedet, hvor vi kan opleve, hvordan Danmark så ud omkring år 1930-1960, dvs. i dine bedsteforældres barndom. Hvordan butikker, skoler, landbrug, håndværk m.m. fungerede. Før der var mobiltelefoner, computere og en masse andet.
I Nyvang har de også opført “Badehotellet”, som nogle af jer måske kender fra TV2? Vi har reserveret tid, så vi kan se det indefra.
Det er i øvrigt på denne årstid, at der er julemarked på stedet, så mon ikke man kan se, hvilket julestads de lavede dengang? Og smage på det?
Vi mødes 9.20 på Havnevej og 9.30 kører bussen til Nyvang. Vi er tilbage 15.30 på Havnevej.
Medbring: Tøj efter årstiden / vejrudsigten, madpakke, drikkelse.